Ringsted Jazzklub - River Band

Efter at have spillet i over fyrre år på de danske musikscener er nærvær og engagement stadig i højsædet hos dette omrejsende, originale jyske jazzorkester. River Band kom til verden i 1971 i Vestjylland med musikere bosiddende i Lemvig og Holstebro - og blev navngivet efter Storåen, der flyder på de kanter.
River Band har på sine mange turnéer i ind- og udland nydt stor succes med sin særlige stil – en blanding af traditionsbevidsthed og evne til at overraske. Flere af River Bands numre er komponeret og arrangeret af orkestrets leder og stifter, Torben Lassen.
I dag er de seks musikeres fælles inspiration samt evnen til at komme publikum i møde med musikken kendetegnende for River Band. River Bands spillevende repertoire indeholder ny og gammel blues, gammel jazz, swing, jump & jive, salmer, gammel dansk og latin-amerikanske rytmer.
Besætningen i River Band er:
Torben Lassen, trompet, flygelhorn og vokal
Filt Kristensen, tenorsaxofon og vokal
Allan Bjerregaard, trombone og vokal
Jørgen Nielsen, bas og vokal
Nicolai Banke, trommer
Karen Sørensen, piano og vokal
Spisning: Kl. 19.00
Koncert: Kl. 20.30 - kl. 23.30
Billetter:
Madbillet: 100,00 kr.
Billetpris Musik: 125,00 kr. - 75,00 kr. for medlemmer.
Billetter kan købes hos Skjold Burne Vinhandel, Nørregade 45, senest onsdag før et
arrangement.
www.riverband.dk
www.ringstedjazzklub.dk

Tidspunkt: 
29. September 2017 - 20:30 - 23:30
Sted: 
Salen